2006200520042003

 

lørdag den 1. december 2007

 Så kom vi til årets sidste skue. Det foregik i Terndruphallen, hvor der, som altid, er rigtig hyggeligt og en rigtig god stemning. Masser af god hundesnak. Vi stillede Pepsi i seniorklasse og han endte med at blive 4 bedste hanhund, han gør det godt ham gamle Pepsi. Ozzy blev stillet i brugshundeklassen og blev 2. vinder, det var rigtig flot gået af vores 2 hanner :-)


søndag den 4. november 2007

I dag deltog vi på årets sidste officielle udstilling med Ozzy. Ozzy blev stillet i åbenklase for første gang. Han fik en rigtig flot bedømmelse og en flot 1. præmie.


mandag den 22. oktober 2007

I dag har vi modtaget beviset på vores ansøgte kennelmærke. Vi havde besluttet at ansøge om kennelmærke, ikke for at starte en kennel op, men for at blive mere synlige. Vi har ingen planer om at avle selv, da vi jo kun har hanner. Kennelnavnet er valgt med omhu, selvom det kan være svært, at vælge et, der ikke er taget i forvejen. Vi har brugt timer på at finde det helt rigtige kennelnavn, men kom endelig frem til Mellowlines, da det passer rigtig godt på både hundene og os :-)

Mellow - Mild

Mellow: Said of a person or their character: calm and relaxed with age or experience


mandag den 10. september 2007

 I går tog vi et smut til Fussingø på skue. Vi skulle jo ud og aflevere Pepsi's BIS pokal fra sidste år :-)) Begge hundene blev stillet i CK-klassen og det gik rigtig fint. Pepsi blev 3. vinder i klassen og Ozzy blev 1. vinder. Ozzy sluttet af med at blive 2. bedste hanhund, så det kan vi jo kun være rigtig godt tilfreds med. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag med dejlig vejr og en masse hundesnak :-)


søndag den 12. august 2007

 I dag tog vi til International DKK udstilling i Vejen. Sikke et arrangement. Det var en hel teltpark, men til trods for alle teltene var der rigeligt med plads. Et rigtig godt sted at hold så stor en udstilling. Ozzy blev stillet i mellemklassen og blev 2. vinder, det var vi godt tilfredse med. Nu er der en pause i udstillingshalløjet for vores vedkommende, så nu kan hundene få lov til det, de har mest lyst, bare at være hunde og holde ferie - smil !


søndag den 6. august 2007

 Vi tog den lange tur til Middelfart i dag til DRK udstilling. Det gik godt nok af h...... til for Ozzy. Han scorede sin første 2. præmie. Vi må indrømme, da vi læste bedømmelsen, var vi meget i tvivl, om vi havde taget den rigtige hund med, for vi kunne absolut ikke genkende Ozzy ud fra den bedømmelse - hahaha. Så den DANSKE dommer havde nok fået hedeslag i den danske sommer. Pepsi derimod fik en super bedømmelse og blev 1. vinder i seniorklasse.

En noget speciel udstillingsdag hvor den DANSKE dommer uddelte ligeså mange 2. præmier som 1. præmier. Det har vi ihvertfald ikke oplevet før.


Lørdag den 21. juli 2007

I dag gik turen til Birkesø, hvor vi skulle udstille både Pepsi og Ozzy på skuet. Vi valgte at stille Pepsi i brugshundeklassen, da der ingen seniorklasse var. Det gik fint. Han vandt klassen. Ozzy blev stillet i CK klasse og fik en 1. præmie. Han blev ikke vinderplaceret, det er første gang, han ikke blevet det på et skue, men så har vi også prøvet det - smil !

Desuden har jeg lavet en knap på forsiden, der hedder "Hvalpe" - da vi kun har hanhunde, avler vi jo ikke selv, men på hvalpesiden, kan ses, de parringer der evt. kunne forekomme.


Lørdag den 2. juni 2007

Neumünster Rassehunde Ausstellung - nu har vi også prøvet det. En tur til Tyskland på udstilling. Det havde jeg alligevel aldrig troet skulle overgå os. Turen derned gik ganske smertefri, det var så tidligt på dagen, at selv fuglene ikke var stået op. Vi havde heldigvis følgeskab af Torben og Vibeke fra kennel Vitovani, så vi var da ikke helt på herrens mark. Da vi endelig kom til Neumünster, holdt vi i kø i næsten 15 min. bare for at komme ind på parkeringspladsen. Derefter skulle vi stå i kø for at komme ind på udstillingsområdet. Det er godt nok noget, der trækker tænder ud for både os og hundene. Men da vi endelig kom i gang, gik det jo forrygende. Ozzy blev 1. vinder i mellemklassen MED CERTIFIKAT - sådan ! Det var en lidt anderledes udstilling, end vi er vant til og da bedste han skulle skulle afvikles, stod vi af, det fandt vi ikke ud, hvad gik ud på.........


Søndag den 20. maj 2007

Så kom vi til den årlige DRK udstilling i Vejen. Vi havde valgt kun at udstille Ozzy i dag. Han fik en 1. pr. i brugshundeklassen og så var det godnat :0)


Søndag den 13. maj 2007

Endnu en dag med udstilling. I dag har der været DKK udstilling i Århus. Den deltog vi selvfølgelig også i, da det jo var dejligt tæt på for en gangs skyld. Ozzy blev stillet i brugshundeklassen og fik en 1. præmie, Pepsi blev stille i senior klasse, hvor han blev 1. vinder med CK og sluttede af med at blive BIM senior.


Lørdag den 12. maj 2007

I dag har vi været en tur i Sandmosen i Region Nordjylland. Mest fordi vi skulle aflevere en pokal fra sidste år. Men da vi alligevel var der, kunne vi ligeså godt stille både Pepsi og Ozzy på skuet. Det gik igen godt for både Pepsi og Ozzy.  Ozzy vandt brugshundeklassen og blev BHK2, Pepsi vandt seniorklassen og blev BHK3. De fik begge nogle rigtig flotte bedømmelser, som kan ses på resultatsiden.


Søndag den 15. april 2007

Ozzy blev udstillet i Ubberud i dag i brugshundeklassen. Han fik en 1. præmie m/CK og en flot udtalelse. Ozzy var iblandt de 6, der blev udtaget, det var rigtig flot. Han blev dog ikke placeret, det var vist ikke de gules dag i dag - smil !


Søndag den 8. april 2007

I dag var vi på national udstilling i Ribe. Årets første udendørs udstilling. Det var koldt ! Ozzy blev for anden gang stillet i brugshundeklassen, denne gang var det Heine, der stillede ham. Det gik rigtig godt. Ozzy blev 3. vinder med CK og endte med at blive 3. bedste han - det var rigtig rigtig flot og han er lige rundet 1½ år ! 


Søndag den 17. februar 2007

Årets første officielle udstilling foregik i Odense. Ozzy debuterede i brugshundeklassen. Han fik en 1. præmie og en flot bedømmelse.


Søndag den 4. februar 2007

Turen gik denne gang til vinterskuet i Skjernhallen i region Midtjylland. Ozzy blev stillet i CK klasse, fik en 1. præmie og blev 2. vinder, det må siges at være rigtig flot af sådan en ung hund. Han sluttede af med at blive 3. bedste hanhund. Pepsi blev stillet i seniorklasse. Han fik en 1. præmie og blev 1. vinder i klassen og mindsanten om han ikke sluttede af med at blive bedste hanhund og BIM,  8 år gammel. Det kan nok være at mor og Ozzy blev sat på plads af de 2 gamle seniorer - far og Pepsi :0) Det var faktisk en lidt sjov afslutning for tæven, der blev BIR var også seniortæve, så det var de 2 "gamle", der slog alle andre ud af ringen - superflot gået !


Søndag den 14. januar 2007

I dag deltog vi i årets første skue i vores egen region. Den blev afholdt i Dronningborghallen. Der var utrolig stor tilmelding til dette skue, det var virkelig en succes. Vi havde valgt at stille både Pepsi og Ozzy i CK klasse, da der ikke var nogen seniorklasse at stille Pepsi i. Pepsi fik en 1. præmie og en meget flot kritik. Ozzy blev 4. vinder og 4. bedste hanhund. Det er utroligt flot. Det er første gang han blive stillet i sådan en klasse.