Lørdag den 7. januar 2023.
Så fik vi skudt udstillingssæsonen i gang. Det er meget meget lang tid siden, at vi har været på skue i Århus, men nu var det der endeligt. Begge drenge blev tilmeldt på skue i hhv. Åben- og Veteranklasse. Zippo var egentlig kun tilmeldt for sjov, han er egentlig pensioneret, men da han ikke har været udstillet siden sommeren 2019, syntes vi at han skulle med. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at han er lidt af en mundfuld i udstillingsringen, men det skulle lige prøves alligevel. Det havde han så ikke glemt, han var lige så ustyrlig som han plejer at være, men det gik nu super godt. Han blev bedste veteran og jeg havde besluttet, at han ikke skulle i BIS ringen, da jeg tænkte, at han havde fået nok. Men efter en del gruppepres endte det op med, at Majbritt fra Kennel Posters fik snoren :-) Og hold da op en forandring med Zippo, så shinede han lige pludselig. Majbritt førte ham få fantastisk, at han endte op med at blive BIS - det havde vi ikke lige ventet. Måske han ikke er helt pensioneret endnu ha ha
Brady gjordet det også super. Han blev stillet i åbenklasse, som plejer at være en pæn hård klasse, men han endte op med at få excellent og blive 2. vinder i klassen, så det var en rigtig god dag.
Stort tak for hjælpen til Majbritt :-)