Sidste Nyt 2012

2012

200920102011

200620072008

200320042005

 


Lørdag den 7 december 2013

Så kom vi til årets sidste skue. Det årlige skue i Nørager. Et skue vi har deltaget i de sidste 9 år med kun en afbrydelse. Det er et rigtig hyggeligt og velorganiseret skue. En stor tak til alle de fantastiske sponsor gave vi gennem tiderne har modtaget. Super opbakning i nordjylland. Ozzy blev for sidste gang - ever - stillet i champion klasse og fin en flot kritik. Alt i alt en alt en rigtig hyggelig dag i rigtig hyggeligt selskab. Gamle Pepsi nød som sædvanlig sit ophold ved bedstefar og bedstemor og blev tydeligvis møgforkælet - det kunne vi i hvert fald lugte dagen efter ;-)


Lørdag den 2. november og 3. november 2013

Så kom vi til årets sidste danske udstilling for os, dobbeltudstillingen i Herning. En udstilling vi glæder os til hvert år, men I år kunne vi vist godt have sparet de penge. Tror, at det er den værste udstilling vi endnu har været på. Specielt dag 2. Jeg har da aldrig været udsat for, at man ikke må hjælpe sin hund i ringen. Der var flere andre ting, som var i vejen med denne udstilling, men lad det nu ligge. Vi fik et par fine kritikker på Ozzy, selvom jeg har svært ved at tolke den svenske, om den er god eller dårlig.


Lørdag den 26. oktober søndag den 27. oktober 2013

Årets sidste tysklands udstilling er overstået for os. Udstillingen fandt sted i Hannover. Og hold da fast vi er glad for, at det er overstået. Vi kørte hjemmefra ved 8.30 tiden lørdag morgen og ankom først til Hannover lidt over kl. 17. Det er simpelthen utroligt, hvad der er af vejarbejde og kø på de tyske motorveje. Denne gang overnattede vi på et lille hotel ca. 7 minutter fra messen. Det var et lille hyggeligt hotel, men ikke et, vi vil bo på igen. Søndag skulle vi på udstilling og hold da op messen i Hannover er kæmpe stor. Udstillingen foregik i hal 21 og der var ALLE ringene OG messestandene. Selv parkeringsområde var også kæmpe, vi parkerede inde i hal, jow jow - store forhold. Desværre var udstillingsringene ret små og området hvor udstillerne skulle opholde sig, var slet ikke stort nok. Ozzy blev for første gang stillet i veteranklasse og vandt både et VDH cert og et klub cert, så nu er vi godt på vej. Han fik en fantastisk kritik og Heine fik en fantastisk mundtligt kritik af dommeren. Han fik at vide, at Ozzy var et super eksemplar for racen og dommeren roste ham for hans gode kondition og flotte proportioner - dejligt. I opløbet om bedste veteran blev han slået af tæven, hvilket var helt ok. Det var en rigtig hyggelig dag i rigtig godt selskab. Og som sædvanlig blev gamle Pepsi passet af de andre oldies, så tusind tak for det :-)


Lørdag den 7. september - søndag den 8 september 2013

 Så har vi været på årets sidste udendørs udstilling. Turen denne gang gik til Springe i Tyskland, et sted vi sjovt nok aldrig har været før. Det var et rigtig hyggeligt sted. Udstillingen foregik i en slotshave, http://www.jagdschloss-springe.de/. Super god atmosfære og masser af plads. Ozzy blev stillet i champion klasse for sidste gang. Mors lille hvalp fylder jo snart 8 år og så hedder det fremover veteranklasse. Det var en rimelig hård klasse Ozzy var i. Det var lidt sjovt at se, at der faktisk var 4 nationaliteter i klassen, en hollænder, en franskmand, en tysker og en dansker.

 Vore hotel var også denne gang valgt rigtig godt. Det lå tæt på motorvejen, nemt at finde.

Køreture til og fra Springe er en helt anden historie. Hvis det altid var sådan at køre på de tyske landeveje, som det var i denne weekend, så tror jeg dæleme ikke vi nogensinde kom på udstilling mere. Lørdagens kø ved Kieler kanalen tog 1 time og der var langsom kørsel flere stede ned mod Springe. Vi kørte hjemmefra ved 9 tiden og ankom først til Springe ved 17 tiden - dog lige afbrudt af en handlerunde ved grænsen, men alligevel !! Køreturen hjem tog 7 timer !! Først var der stor kø på A7 i nordgående retning, så der ledte gps'en os uden om, fint nok, men der var så også kø på de andre veje. Så tilbage på A7 for derefter at blive ledt af i Hamborg på grund af 10 km stor kø efter Elb tunnelen. Ind igennem Hamborg, der var også kø, så ud på motorvejen igen for derefter at blive ledt af mod A39 på grund af lukkede motorveje med vejarbejde, så igen ned på A7 og så derud af. Derefter ind og fodre og lufte hunde. Så ind på Burgerking og der var der sgu også kø ! Det kan nok være at denne tur trak tænder ud !!


Lørdag den 17. august 2013

 I denne weekend har vi været en tur i Bordesholm. Turen derned var lidt af en prøvelse, da vi hold i kø i 1,5 time før broen over Kieler kanalen, godt der er klimaanlæg i bilen. Vi havde booket ind på et lille hyggeligt hotel og denne gang havde vi taget gamle Pepsi med. Det var nu med nogen skepsis fra "morens" side, han er jo en gammel dreng, men hold da op, hvor han hyggede sig. Det var godt nok ikke noget problem at have en gammel hund med. Udstillingen i Bordesholm var denne gang flyttet til en skov, der går direkte ned til Bordesholmer See. Et rigtig hyggeligt sted og med rigtig hyggeligt selskab. Ozzy blev for anden sidste gang Ozzy stillet i championklasse. Han blev 4. vinder med excellent. Det er nu lidt uhyggeligt at tænke på, at vores lille hundehvalp snart bliver 8 år, vi har jo lige hentet ham.  En gang mere i championklasse og så hedder det fremover veteranklasse (måske) ;-)


Lørdag den 16. juni 2013

For 7. år i træk har vi været på international udstilling i Vejen, man burde måske forny sig selv lidt, men det er nu så hyggelig en udstilling og vi kan nu finde frem med lukkede øjne. Vi stillede Ozzy i championklasse igen og for at det ikke skal være løgn - for sidste gang i champion klasse i Danmark, han nærmer sig jo hastigt veteran alderen, vores lille hvalp. Ozzy vandt sin klasse med excellent, hvilket vi vist kunne være ret stolte af den dag, med de præmieringer, der blev givet. Det bliver spændende, om Ozzy kan få nogle fine placeringer i veteranklasse - der skal i hvert fald kørers hårdt på og udvælges udstillinger med omhu - ikke flere all round dommere !


Lørdag den 1. juni 2013

For 6. år i træk har vi været på international udstilling i Neumünster. En ellers hyggelig udstilling, der denne gang var hæmmet af renoveringen af Holsteinhallen. Det var da nok de dårligste forhold, vi endnu har prøvet at være på udstilling under. Næsten 60 labrador og dobbelt så mange mennesker presset op i et lille hjørne af udstillingsområdet. Damn det var en udfordring. Pladsen var godt nok meget trang. Ozzy blev som vanlig stillet i championklassen. Han blev 2. vinder i klasse med reserve cert, hvilket vi kun kan være godt tilfredse med, desuden fik han en kanon kritik. Til trods for den lidt trælse oplevelse med udstillingen, så kan vi kun være tilfredse med det hotel vi overnattede på. Hotel Seeblick i Mühbrook. Dejligt stort værelse og rigtig god restaurant. Vi var også så heldige, at vejret var med os, så vi kunne sidde ude og spise og hold da fast en dejlig udsigt, ved siden af hotellet er der en kæmpe sø, som vi kunne sidde og beundre. Gamle Pepsi blev som sædvanlig passet på hundehotellet = hjemme ved bedstefar og bedstemor, tak for det :-)


Søndag den 7. april 2013

I dag har vi været på labrador udstilling i Stoholm. Det år og dag siden, vi har deltaget i en raceudstilling, men vi synes lige, at vi ville vise flaget. Det havde vi så ikke behøvet. Det var ikke lige vores dag. Ozzy blev stillet i championklasse og indkasserede et very good og blev 4. vinder i klassen. Ozzy har ikke fået en blå sløjfe siden 2007, så det var sgu en underlig fornemmelse, men den eneste trøst var, at han ikke var den eneste. Hold da fast der blev delt mange blå sløjfer ud i dag. så nu går der meget lang tid, inden vi skal på en raceudstilling igen.


Søndag den 10. februar 2013

Til trods for forkølelse og hoste valgte vi at tage til Fredericia i dag. Året første internationale udstilling. Ozzy blev sædvanen tro stillet i championklasse og blev 3. vinder med ck, ikke en dårlig start på året.

 


Onsdag den 2. januar 2013

 I dag er det Pepsi's fødselsdag HURRA HURRA HURRA. Tænk at den gamle dreng allerede er blevet 14 år. Vi kan stadig huske den dag, vi var på besøg i Thyholm for lige at snuse lidt til det store kuld på 11 hvalpe, som Inge og Per Pinnerup havde annonceret med. Vi skulle bare lige kigge, for vi ville så gerne have en gul labrador og det SKULLE være en han. De havde 2 gule hanner, men der var ingen tvivl, da vi så Pepsi, HAM måtte vi bare eje, men nej, vi kom aldrig til at eje ham. Pepsi ejede OS lige fra første sekund han trådte ind og dørtærsklen. De første 4 år af Pepsi's liv gik med at være "klappedor" og en hel masse hygge træning. Cirkushunden kaldte naboen ham, for han kunne/kan en hel masse sjove tricks. Men efterhånden som tiden er gået er det også blevet til en masse markprøver og udstillinger, som det ses af hans egen side. Det er en helt fantastisk hundeverden, der har åbnet sig med valget af denne skønne lab. Vi nyder hver dag, vi har ham. Han er stadig frisk i pæren, som Heine siger. Han er blevet lidt dårlig til bens, men han elsker stadig sine daglige gåture. Han kan stadig tage en legetur med Ozzy og skulle der lige komme en dummy flyvende, ja så snapper han også gerne den. Som vi siger "let him die trying", det må være den bedste måde at slutte et langt og aktivt hundeliv på.